Spiltennis.nu

Mit spil handler meget om fodarbejde. Hvis jeg bevæger mig godt, spiller jeg godt.

Hvad angår tennis, var jeg i top 10 i Danmark som junior. Da vi flyttede til USA, var jeg end ikke i top 10 i nabolaget.

Problemet med mig er, at jeg i hver kamp spiller mod fem modstandere: Dommeren, tilskuerne, boldbørnene, banen og mig selv.

Når historien om Kurt Nielsen skal fortælles, kan det i virkeligheden gøres ved kort at sige, at uden ham ville dansk tennis ikke befinde sig internationalt, hvor vi er i dag. Kurt har banet vejen. Som sportsmand og pioner har han for evigt skrevet sig ind i dansk tennishistorie. Som den første og største.

Hun er en kvinde… Jeg er en mand.

At tabe er ikke min fjende… Frygten for at tabe er min fjende.

Sporet fra store sportsmænd afhænger ikke af, hvor gode de var på toppen, men hvor godt de præsterede, når de var værst.

Den der sagde, “det er ikke vigtigt, om du vinder eller taber,” tabte sikkert.

Mit motto er: Jeg er i live, så det betyder, jeg kan gøre hvad som helst.

Jeg ser aldrig tilbage, jeg ser fremad.

Succes er en rejse, ikke en destination. Gøren er ofte mere vigtig end udfaldet.

Hvis du ikke øver dig, fortjener du ikke at vinde.

Jeg vil lade ketsjeren tale for mig.

Det deprimerende ved tennis er, at lige meget hvor god jeg bliver, så bliver jeg aldrig lige så god som en mur.

Vindere bliver ved med at spille, indtil det lykkes for dem.

Jeg er ikke bange for andre, men nogle gange er jeg bange for mig selv. Den mentale del er vigtig.

Jeg spiller hvert et point med den tanke, at mit liv afhænger af det.

Det er en fantastisk følelse at vågne om morgenen og vide, at du er nummer et i verden, og at der ikke er nogen over dig på hele kloden. Det er ret sejt.

Det er meget bling at spille med. Du bliver nødt til at have bling.

Hvad er de allervigtigste egenskaber, en vinder i tennis skal have? Jeg vil sige lyst samt evnen til at hænge i og sejre, når man ikke gør det særlig godt.

Jeg har altid opfattet tennis som en kamp i en arena mellem to gladiatorer, der har deres ketsjere og mod som våben.

Det er meget simpelt. Jeg vil gerne opfordre trænere, forældre og turneringskoordinatorer til hurtigst muligt at introducere Tennis10. Langsommere bolde og mindre baner er vejen frem i de små aldersgrupper. Tennisspillet skal tilpasses den enkeltes alder. Du ser heller ikke småbørn stå på ski ned ad den sorte løjpe.

Piger, her er et tip. Hvis du er oppe imod en pige med store bryster, før hende til nettet og få hende til at slå en baghåndsflugtning. Det er det sværeste slag for de godt udrustede.

Hvorfor er det at smadre en bold med en ketsjer blevet en så trangspræget glæde for så mange af os? Det virker indlysende for mig, at en primær tiltrækning af sporten er muligheden for at frigive fysisk aggression – uden dog at blive anholdt for forbryderisk overfald.

Træning skal indimellem gøre ondt, før det virker. Jeg er ikke sikker på, at alle de danske talenter, jeg foreløbig har haft en dialog med, reelt ved, hvad der kræves for at slå igennem på verdensplan. Genveje findes i hvert fald ikke. Og det er ej kun træning på selve tennisbanen, som bør vægtes højt.

Hvis du kan reagere på samme måde, ligegyldigt om du taber eller vinder, er det en stor bedrift. Egenskaben er vigtig, fordi den følger dig resten af livet, og der vil altid være et liv efter tennis, et liv, som er meget længere end dit tennisliv.

Med det samme jeg træder ud på banen, prøver jeg kun på at spille tennis og ikke finde på undskyldninger. Du ved, jeg tabte, fordi jeg tabte, ikke fordi min arm var øm.

Jeg har altid haft stor respekt for dem, som arbejder målrettet med små børn. Det burde være omgærdet med mere prestige at træne de alleryngste årgange. Får de 6-12-årige den rette basisviden om greb, teknik, og lærer de samtlige slag tidligt, vil det rykke enormt i positiv retning. Vi skal væk fra en bekymring om at træne to gange dagligt med børn.

Har du problemer? Altså ud over at du er arbejdsløs, dum og et fjols.

Jeg lader min ketsjer tale for mig. Det er egentligt det, det hele handler om. Jeg går bare ud og vinder tenniskampe.

Jeg nyder tennis. Det er den sportsgren, jeg er bedst til at analysere, og det er den sportsgren, jeg har dyrket i længst tid. I min ungdom appellerede tennis meget mere til mig end mange andre sportsgrene. Det handlede om legen med bolden. Jeg kan huske, hvordan energien steg, når jeg endelig var omklædt og skulle i gang. Måske jeg endda havde for meget energi

At repræsentere Danmark i Davis Cup er sæsonens højdepunkt, da jeg ikke er selvskreven deltager i Grand Slam-sammenhæng. Jeg arbejder altid hen imod at toppe i DC-kampene. Det er sjovt at være en del af et hold. Jeg er stor Davis Cup-fan.

Tennis er den perfekte kombination af voldelig handling, der finder sted i en atmosfære af total ro.

Det er stort. Det har været en kanon oplevelse for mig. Det repræsenterer en stor hurdle endelig at komme ind i en Grand Slam-hovedturnering. En abe er fjernet fra mine skuldre.”

Faktisk kastede jeg den pænt – den landede pænt, ligesom et fly. Ingen advarsel, smukt. Det er kunsten ved at kaste ketsjere.

Som du ved, var jeg en af de oprindelige stønnere. Men Jimmy Connors plejede at stønne længe før, jeg var født. Jeg vidste aldrig, at jeg stønnede, det var bare en del af mine slag.

Livet er ligesom en tenniskamp; spilleren, der server godt, taber sjældent.

Det er en mod en derude, du. Der er ingen steder at gemme sig. Jeg kan ikke spille bolden videre.

Det kaldes detail-terapi.

Det fantastiske ved tennis er, at du ikke kan løbe tiden ud… Så længe vi stadig spillede, havde jeg en chance.

Du kan have en vis arrogance, og det finder jeg fint, men hvad du aldrig må miste, er respekten for andre.

Femte sæt handler ikke om tennis, det handler om nerver.

Der er ikke det, jeg ikke vil gøre på banen for at vinde.

Jeg elsker det at vinde, og jeg kan håndtere det at tabe, men mest af alt elsker jeg at spille.

Tennis er en afhængighed, der, når den først har sat sig fast, ikke vil give slip.

Tak, men nej. Jeg vil gerne være en vinder.

Jeg er ligeglad med, om jeg nogensinde vinder en kamp i mit liv igen. Uanset hvad jeg gør, ligegyldigt hvor jeg er, vil jeg altid være Wimbledon-mester.